Skip to main content

Mahdi Douieb Digital Designer

I anden uge af mit praktikophold hos Byens Forlag efter et par håndfuld vagter er jeg begyndt med at arbejde i højere grad med at begynde at formidle visuelt content til virksomhedens Instagram og Facebook.

Den første uges oplæring i caféens drift blev jeg introduceret til hvordan virksomheden arbejdede med deres So/Me strategi, online tilstedeværelse og deres interne dokumenter, som danner grundlag for deres visuelle identitet og kommunikation.

Jeg snakkede med Thomas en del over telefonen da han ofte er i Vejle og driver en af Cafeerne der.
En af tingene jeg snakkede med ham om var angående virksomhedens visuelle identitet. Han havde aldrig fået lavet en fast design manual og det virkede til man egentlig fulgte de samme skabeloner hvilket jeg reflekterede over

Det kunne være en opgave senere henne i praktikforløbet at formidle en visuel design guide så det vil være nemmere for virksomheden i fremtidige koncepter de gør brug af, men det virkede ikke til Thomas var fastsat på at få sådan noget lavet. Jeg tror ikke helt han forstod hvorfor det er vigtigt at have. 


Over tiden fik jeg adgang til alt på Byens Forlags Google Drive, hvor relevante dokumenter er samlet, herunder målgruppeanalyser, indsigter, værdier og strategiske overvejelser omkring kommunikation og sociale medier. Målgruppeanalysen er baseret på både kvantitative og kvalitative metoder, herunder spørgeskemaer og interviews med caféens kunder. Materialet giver indsigt i brugernes motivation og adfærd, men fokuserer primært på caféen og ikke direkte på forlagets læsere
Målgruppeanalysen er lavet i 2023, og derfor havde jeg tanker om det kunne begynde at blive en smule forældet.

Gennemgangen af materialet gav mig en bedre forståelse for, hvordan virksomheden arbejder med målgruppeforståelse og hvordan denne viden kan bruges i forbindelse med content, events og online kommunikation.

 

Opgaver jeg har arbejdet med

  • Introduktion til Byens Forlags online medier og digitale platforme
  • Gennemgang af målgruppeanalyse, værdier og kommunikationsmateriale
  • Overblik over interne dokumenter i Google Drive
  • Oprettelse af arbejdsmail (mahdi@byensforlag.dk)
  • Professionel kontakt til Helene, som arbejder fra København
  • Deltagelse i brainstormingsmøde om SoMe-indhold og content-koncepter
  • Adgang til virksomhedens Instagram, herunder mulighed for at poste stories

Hvad jeg har lært

Jeg har lært, hvordan Byens Forlag arbejder strategisk med sociale medier og online tilstedeværelse, og hvordan content skal understøtte virksomhedens værdier og målgruppe. Jeg har fået indsigt i forskellen på at producere visuelt flot indhold og at arbejde med content, der har et klart formål og passer ind i en samlet SoMe-strategi.

Jeg har også oplevet, at min rolle gradvist har ændret sig. Jeg har fået mere ansvar og frihed, blandt andet ved at få adgang til virksomhedens Instagram, hvor jeg selv kan poste stories. Det har givet mig en større følelse af ansvar og tillid, samtidig med at jeg stadig er under vejledning, særligt i forhold til opslag og kampagner.

Derudover har jeg fået erfaring med professionel kommunikation på tværs af byer og funktioner, hvilket stiller krav til struktur, tydelighed og selvstændighed.


Refleksioner

Under arbejdet med de interne dokumenter lagde jeg mærke til, at organiseringen af Google Drive var noget uoverskuelig, da både aktuelle og forældede dokumenter lå blandet sammen. Jeg nævnte denne observation for Thomas, som var enig i, at strukturen kunne forbedres. Jeg ser denne observation som værdiskabende, da en bedre organisering kan mindske forvirring og gøre arbejdsgange mere effektive for både nuværende og fremtidige medarbejdere.

Brainstormingen omkring sociale medier startede åbent og løst, hvor vi delte idéer på tværs. Samtidig havde Christopher modtaget input fra Thomas om, hvilke områder der skulle overvejes til det kommende fælles møde. Det gav brainstormingen en retning og gjorde det tydeligt, hvordan idéudvikling i praksis ofte bevæger sig fra fri idéfase til mere strukturerede koncepter.

Ugen har forberedt mig bedre på praktikken som helhed, men særligt på arbejdet med sociale medier. Samtidig er jeg så småt blevet introduceret til kommende opgaver som samarbejde med forfattere, pressearbejde og muligvis bogdesign, hvilket giver mig et bredere indblik i forlagets visuelle og kommunikative arbejde.

Arbejdet i denne uge relaterer sig især til læringsmål 3 (indhold til SoMe og presse), læringsmål 4 (samarbejde og kreativ kommunikation) samt læringsmål 5 (planlægning og arbejde i et fleksibelt miljø).