Skip to main content

Mahdi Douieb Digital Designer

Hvem er jeg?

Jeg er 26 år, født i 1999 og opvokset i Danmark.
Som barn voksede jeg op i Rosenhøj i en lille lejlighed sammen med mine fire søskende og forældre – et område, der ofte blev nævnt i medierne, men som for mig mest af alt var fyldt med gode minder og fællesskab.

Jeg færdiggjorde folkeskolen og valgte derefter at begynde på en international gymnasial uddannelse, kaldet IB – International Baccalaureate. Det er en engelsksproget gymnasial uddannelse, der svarer til en STX, men med et stærkere internationalt fokus og flere muligheder for at studere i udlandet.

Allerede inden gymnasiet havde jeg en naturlig interesse for engelsk. Jeg snakkede konstant engelsk – både fordi jeg fik det ind gennem undervisningen, men også fordi jeg begyndte at forstå sproget på tv-shows og på sociale medier.

Ofte fangede jeg mig selv i at tale engelsk i hverdagen til venner og familie, selvom jeg var flydende på dansk. Det var fascinationen af sproget, kulturerne og drømmen om udlandsrejser, der motiverede mig til at starte på IB.

Gymnasiet styrkede mine evner i både sprog, analyse og vedholdenhed –

især fordi jeg hver dag rejste næsten 1½ time for at komme frem og tilbage (næsten 3 timer på transport hver dag).

Siden min første telefon har jeg altid elsket at tage billeder af naturen, hvilket har fuldt mig hele livet.

En lærerig rejse

HOVER MED MUSEN

MAHDI DOUIEB


DIGITAL
DESIGNER
INTERAKTIV
EFFECT

Studie i udlandet

Efter gymnasiet tog jeg to sabbatår – for ét år var simpelthen ikke nok til at finde ud af, hvad jeg ville med mit liv. I den tid udforskede jeg mine interesser, deltog i events, arbejdede og sparede penge op.

Jeg arbejdede blandt andet i et vekslingsbureau, hvor jeg fik ansvaret for store pengebeløb – et job, der på mange måder mindede om at arbejde i en bank. Her lærte jeg vigtigheden af præcision, ansvar og tillid. Det var en oplevelse, der viste mig, at disciplin og pålidelighed altid betaler sig.

Efter en periode med arbejde og opsparing søgte jeg nye oplevelser og besluttede at følge min drøm om at studere i udlandet. I slutningen af 2019 flyttede jeg til Birmingham i England, hvor jeg begyndte på University of Law. Jura gav mig et voksent indblik i en fremtid fyldt med struktur og ansvar, men jeg indså også undervejs, at det ikke var dér, min passion lå.

Mens jeg studerede jura, fandt jeg til gengæld en ny interesse, der hurtigt voksede til en reel hobby: grafisk design. Jeg tilbragte timevis foran computeren, hvor jeg eksperimenterede med Photoshop, lærte mig selv nye teknikker og begyndte at opdage glæden ved at skabe noget visuelt. Det blev startskuddet til en ny retning i mit liv – og til den rejse, der førte mig til multimediedesign.

LIVET Nu som digital designer

I dag læser jeg multimediedesign på Erhvervsakademiet og er i gang med 3. semester.

Det er her, jeg for alvor samler nålene: research, design og udvikling møder hinanden i skoleprojekter, hvor jeg starter fra idé og ender med en løsning –

Fra skitser, wireframes og prototyper til færdige, brugbare oplevelser. Jeg arbejder målrettet med visuel identitet, UI/UX og front-end, og jeg nyder processen med at teste, forbedre og forenkle, indtil det føles rigtigt for brugeren.

Sideløbende bygger jeg mit eget personlige brand. Jeg har mit eget domæne, hvor jeg løbende udvikler portefølje, projekter jeg har kørende og små frititds eksperimenter –

et sted der både viser mit håndværk og min måde at tænke design på. Det handler om at være tydelig i udtryk og konsekvent i kvalitet, så alt hænger sammen: farver, typografi, tone of voice og de historier, projekterne fortæller.

Hvis du har spørgsmål, så send mig endelig en besked!

Spørgsmål, potentiel samarbejde, en ledig praktikplads eller en invitation til en kop kaffe Mahdi2010@live.dk Tlf.nr.: +45 42 63 80 04